Sådan vælger du hundegitter

Øg sikkerheden med et hundegitter

Med et hundegitter kan du gøre dit hjem sikkert for hele familien – også det firbenede medlem.

Uanset, hvor gode venner dit barn og hunden er, er det af og til nødvendigt at adskille de to. Et hundegitter er en nem og sikker måde at adskille hunden fra rum eller områder i hjemmet. Det kan også være en smart måde at give din hund sit eget område i hjemmet, hvor den har ro.

Læs med her og bliv klogere på, hvordan du vælger det helt rigtige hundegitter.

Hvad er forskellen på et sikkerhedsgitter og et hundegitter?

I BabyDan producerer vi hundegitre under mærket Scandinavian Pet Design. Alle hundegitrene indeholder navnet ”Pet” i navnet.

Et hundegitter er højere end et normalt sikkerhedsgitter. Så kan du være sikker på, at uanset hvilken race du har, så kan hunden ikke hoppe over gitteret.

Alle vores hundegitre er godkendt efter de nyeste standarder for sikkerhedsgitre, så hundegitrene overholder de samme standarder som alle vores almindelige sikkerhedsgitre. Så du kan sagtens bruge et hundegitter til at adskille dit barn fra din hund.

Se alle hundegitre

Hvor kan jeg bruge et hundegitter?

Ligesom med et almindelig sikkerhedsgitter, kan du også montere et hundegitter mange forskellige steder i hjemmet og med forskellige formål.

Du kan montere det i en gang, i en døråbning, ved en trappeopgang og trappenedgang eller som en rumdeler i et rum. Uanset hvad du bruger dit hundegitter til, er det den bedste, sikreste og mest praktiske måde at øge sikkerheden i hjemmet for din hund.

Du kan montere et hundegitter i en døråbning eller en gang, hvis du vil beskytte din hund mod områder i hjemmet, som den ikke må få adgang til. Det kan eksempelvis være kontoret eller børneværelset.

Du kan også vælge at montere et hundegitter i en døråbning, hvis du vil skabe et område til hunden. Du kan eksempelvis montere et hundegitter i døren ind til bryggerset, hvis det skal være hundens rum. Så kan du holde den i bryggerset samtidigt med, at den kan følge med i familiens gøremål.

Du kan også montere et hundegitter som rumdeler igennem bryggerset, så du og hunden har hver jeres afdeling af rummet. Du kan også bruge gitteret som en rumdeler til eksempelvis køkkenet eller en del af stuen.

Du kan montere et hundegitter ved trappens top og bund, så hunden ikke har adgang til trappen. Det kan nemlig være usundt for nogle hunde at gå op og ned af trapper, da det skader deres ryg og hofter.

Uanset hvor og hvordan du vil bruge et hundegitter, så er det en smart og sikker løsning, fordi det er en synlig grænse for hunden, som giver den mulighed for at følge med på sikker afstand.

Sådan vælger du det helt rigtige hundegitter

Når du skal vælge et hundegitter er det vigtigt, at du først måler, hvor bredt det skal være. Det er også vigtigt, at du vælger et hundegitter, som passer til hundens højde.

Hundegitre fra Scandinavian Pet Design findes i højder på 105 cm, 72 cm og 70,5 cm. Vi anbefaler, at du vælger den højeste model, hvis du har en mellemstor eller stor hund. Så kan du nemlig være helt sikker på, at hunden ikke kan hoppe over det. Hvis du har en mindre hund kan du sagtens bruge et hundegitter i de to lavere modeller.

Du kan vælge mellem et presmonteret og et vægmonteret hundegitter. Med et presmonteret hundegitter undgår du at bore huller i væggen eller dørkarmen, når du monterer det. Det er også en fordel, hvis du gerne vil kunne flytte det og tage med på ferier eller fjerne det, når der ikke er behov for det.

Det er en fordel at vælge et vægmonteret hundegitter, hvis du gerne vil kunne forlænge det, så det kan dække et bredt område.

Alle hundegitre fra Scandinavian Pet Designs er helt uden skadelige stoffer. Så din hund kan sagtens slikke på gitteret uden at få uønskede kemikalier ind i kroppen.

 

Lav dit hundegitter om til en hundekravlegård – og omvendt

Hvis du har et Pet Flex hundegitter fra Scandinavian Pet Designs, kan du omdanne det til en Pet rektangulær hundekravlegård, som du også kan købe som en færdig hundekravlegård.

Se hundekravlegård i sort

 

En hundekravlegård er helt genial til din hund, mens den er hvalp, fordi den giver hunden en sikker legeplads og hvileplads. Det er smart, når du ikke kan have øjnene på den lille ballademager hele tiden. Så kan du være sikker på, at den ikke kommer for tæt på ledninger og andre ting, som ikke er for hunde.

Når din hvalp på et tidspunkt vokser sig for stor til hundekravlegården, kan du omdanne kravlegården til et sikkerhedsgitter. På den måde kan du få glæde af dit Flex hundegitter og hundekravlegård i mange år.

Se hundekravlegård i hvid 

keyboard_arrow_up