Senge

Dit barn har brug for en god og behagelig nattesøvn hver nat, for at være klar til en ny dag med masser af oplevelser. Det kan du hjælpe dit barn med, ved at sørge for en god babyseng eller børneseng med en komfortabel madras.

  1. 1
Alle priser er inklusiv moms

Mere om senge

Den helt rigtige seng
Uanset om du har en nyfødt eller et børnehavebarn, er barnets seng enormt vigtig for barnets trivsel og udvikling. Hvis ikke barnet får en god nattesøvn, vil han eller hun ikke være frisk og klar til de oplevelser, hver dag bringer. Er du gravid er det en rigtig god ide at finde en babyseng inden den lille guldklump melder sin ankomst. Alle familier og hjem er forskellige, og derfor er det vigtigt, at du finder ud af, lige præcis hvad dine behov er. Alle BabyDan babysenge er lavet med fokus på kvalitet, sikkerhed og funktionalitet, så du er garanteret en god og sikker seng, når du køber en seng fra BabyDan.

Vuggen – den første seng
De fleste familier lader den nyfødte sove inde på forældrenes soveværelse, men det er meget forskelligt, hvor længe den periode varer. Uanset hvor længe den lille guldklump sover inde hos dig, er det helt klart en fordel og meget mere sikkert at lade barnet sove i sin egen seng. Hvis du er utryg ved, at barnet ikke er helt tæt på dig, er en By-My-Side vugge en rigtig god løsning. Den står op ad din seng og har en sænkbar side, så du kan komme ind til barnet fra din seng. Så behøver du ikke stå op om natten, når barnet vågner, og det gør også natteamning meget nemmere. For at sikre, at barnet får en god søvn, er en god madras uundværlig. Du finder forskellige slags til vugger hos BabyDan.

Den klassiske tremmeseng
Efter de første par måneder kan dit barn sagtens sove i sin egen seng på sit eget værelse. Det er meget forskelligt, hvornår vuggen skiftes ud med en tremmeseng. Her er det vigtigt, at du mærker efter, hvornår det føles rigtigt og trygt for både dig og dit barn. Måske er det helt rigtige tidspunkt, når barnet selv begynder at kunne kravle ud af sengen, eller når barnet er blevet for stor til sengen.
Hvis du gerne vil have en seng, som dit barn kan vokse i, er en tremmeseng det rette valg for dig. Du kan bruge tremmesengen fra nyfødt og helt indtil barnet bliver for lang til sengen. Hvis du vælger en tremmeseng til dit nyfødte barn, skal du huske at bruge en sengerand og en Cuddle Nest til at omkranse og beskytte barnet. Det er også en rigtig god ide at fortsætte med at bruge en sengerand barnets første mange år, så barnet ikke slår hovedet på sengens sider. Husk, at du kan finde flere forskellige typer madrasser til tremmesengen hos BabyDan.

Juniorsengen – til det større barn
Når barnet er vokset ud af vuggen og tremmesengen, er det tid til en juniorseng. Det er en seng, som er overgangen fra børneseng til voksenseng, så der er her fokus på at tage tryghedsfølelsen fra tremmesengen med over i en større seng. Husk, at når dit barn flytter over i en juniorseng, er han eller hun stadig ikke færdig med at vokse. Derfor er det vigtigt, at du vælger en seng, som er lang nok, så du ikke skal finde en ny seng efter få år. Hvis dit barn har svært ved at vænne sig til at sove i en juniorseng, kan du montere en sengehest og sengerand i juniorsengen, for at skabe mere tryghed for barnet. Husk, at en seng er først en succes, når den har en god madras. Du finder mange forskellige madrasser til juniorsenge hos BabyDan.

keyboard_arrow_up