Sikkerhedsgitre
Dit barn vil være nysgerrig efter at udforske sin omverden, så snart han eller hun begynder at kravle og kan bevæge sig rundt i hjemmet. Det er umuligt at undgå mindre ulykker derhjemme, men med et sikkerhedsgitter kan du afskærme dit barn fra områder, hvor du forudser, at en katastrofe kunne ske. Sikkerhedsgitteret kan forhindre barnet i at falde ned af trappen, brænde sig på brændeovnen eller komme ind i rum, som ikke er egnet til små størrelser. Du kan også afgrænse dele af et rum, så du har styr på, hvor barnet er, mens du ordner vasketøj eller laver mad.
tuneFiltrér produkter
BabyDan Perfect Close sikkerhedsgitter, hvid
BabyDan Multidan sikkerhedsgitter, træ
BabyDan Flex M sikkerhedsgitter, hvid
BabyDan MultiDan sikkerhedsgitter, sort
BabyDan Premier sikkerhedsgitter, sølv
BabyDan Premier sikkerhedsgitter med 6 forlængere, sort
BabyDan Premier sikkerhedsgitter med 5 forlængere, sort
BabyDan Premier sikkerhedsgitter, sort
BabyDan No Trip sikkerhedsgitter metal, hvid
BabyDan Avantgarde sikkerhedsgitter med 2 forlængere, sølv
BabyDan Avantgarde sikkerhedsgitter med 6 forlængere, sølv
BabyDan Premier sikkerhedsgitter ekstra bred, 183 cm, hvid
BabyDan FlexiFit sikkerhedsgitter metal, 105,5 cm, sort
BabyDan Premier sikkerhedsgitter ekstra bred, 132 cm, sort
BabyDan Premier sikkerhedsgitter ekstra bred, 177 cm, hvid
BabyDan Premier sikkerhedsgitter ekstra bred, 132cm, hvid
BabyDan Extend A Gate sikkerhedsgitterforlænger, 2 forlængere, 14cm, sølv/sort
BabyDan SlimFit sikkerhedsgitter, hvid, 60,5-66,5 cm
BabyDan Danamic sikkerhedsgitter, hvid, 86-93 cm
Forlængersektion 25 cm til BabyDan SlimFit, Lise, Danamic og Maja, hvid
Mere om sikkerhedsgitre
Få ro i sindet med et sikkerhedsgitter
Børnegitter, trappegitter, gitter, sikkerhedsgitter, babygitter – kært barn har mange navne. Uanset hvad du kalder det, er et sikkerhedsgitter en super god hjælp, når dit barn begynder at kravle og gå. For så er der fuld fart over feltet og vi ved, at din lille krudtugle kun behøver et splitsekunds uopmærksomhed til at komme galt afsted. Et sikkerhedsgitter giver dig ro i sindet og mulighed for at slippe dit barn af syne et øjeblik uden at skulle bekymre dig om, hvad den lille nu kan rode sig ud i.
Hver familie og hvert hjem har forskellige behov og derfor har vi BabyDan sikkerhedsgitre til forskellige steder i hjemmet, i forskellige farver, materialer og design. Det er nemlig vigtigt, at du får et sikkerhedsgitter, som passer lige præcis til dine behov, så du har de bedste forudsætninger for at passe på din lille guldklump. Uanset hvilket sikkerhedsgitter du vælger, så kan du være sikker på, at det indeholder ingen sundhedsskadelige stoffer. De er faktisk så sikre, at dit barn kan sagtens sutte på dem uden at få kemikalier og andre uønskede stoffer ind i kroppen.
Sådan vælger du det helt rigtige sikkerhedsgitter
For at vælge det helt rigtige sikkerhedsgitter, er der flere ting, du skal huske at overveje. Det skal nemlig passe til både hjemmet, jeres behov og indretning for at sikkerheden er i top.
Hvor skal det monteres?
Først og fremmest er det vigtigt, at du ved, hvor sikkerhedsgitteret skal bruges. Hvor i hjemmet er der risiko for, at dit barn kan komme til skade? Er der behov for at lukke et rum af og bruge et sikkerhedsgitter foran en dør? Har I en brændeovn eller trappe? Eller skal sikkerhedsgitteret bruges som en rumdeler, så køkkenet bliver børnefri zone, når der ikke er voksne tæt på? Vil du kun bruge sikkerhedsgitteret et fast sted eller skal gitteret være fleksibelt, så du kan flytte det og bruge det flere steder?
Husk at måle!
Det er også meget vigtigt, at du måler den åbning, som sikkerhedsgitteret skal dække, så du er sikker på, at gitteret passer. Med den rigtige størrelse er du sikker på, at sikkerhedsgitteret bliver monteret korrekt, så det virker og passer på din lille guldklump. Hvis du vil have et sikkerhedsgitter i en dør, skal du måle afstanden mellem dørkarmene. Skal sikkerhedsgitteret afskærme en brænde ovn, er det en rigtig god ide at måle et godt stykke væk fra brændeovnen. Så er du sikker på, at gitteret ikke står helt op af brændeovnen, men i god og sikker afstand. De fleste sikkerhedsgitre har en standard højde og kan ikke justeres. Hvis du har brug for et ekstra højt gitter til eksempelvis at holde hjemmets firbenede ven adskilt fra de små, bør du vælge et hundegitter.
Hvilken type?
Når du ved, hvor i hjemmet sikkerhedsgitteret skal monteres, skal du beslutte dig for, hvordan det skal monteres. I BabyDan skelner vi mellem to typer sikkerhedsgitre: vægmonterede og presmonterede sikkerhedsgitre. Et vægmonteret sikkerhedsgitter skal monteres med skruer i væggene. Med et presmonteret sikkerhedsgitter skal du ikke bore huller i væggen, fordi det holdes i pres mellem væggene. Så du skal gøre op med dig selv, om du vil bore huller i væggene eller ej. Vi anbefaler, at du altid vælger et vægmonteret sikkerhedsgitter, hvis du monterer det på trappens top. Det vurderer vi som det mest sikre valg, selvom presmonterede sikkerhedsgitre også er godkendt til brug på toppen af trappen. Hvis du eksempelvis gerne vil kunne tage sikkerhedsgitteret med i sommerhuset, er det vigtigt, at du vælger et presmonteret sikkerhedsgitter. Denne type gitter er nemlig meget mere fleksibelt og kan nemt og hurtigt flyttes lige så mange gange, som du har brug for. For at gøre det så nemt som muligt at montere et presmonteret sikkerhedsgitteret, har alle BabyDans presmonterede sikkerhedsgitre en indbygget indikator, som viser, når gitteret er monteret korrekt. Hvis den røde indikator er tydelig, skal sikkerhedsgitteret under større pres og spændes efter. Et presmonteret sikkerhedsgitter efterlader ingen mærker i vægge eller dørkarm, så det behøver du ikke bekymre dig om.
Hvilket design?
Når du har overvejet, hvor sikkerhedsgitteret skal monteres og hvilken type sikkerhedsgitter, der dækker dine behov bedst, kan du overveje designet. De fleste BabyDan sikkerhedsgitre er lavet i metal, men der findes også nogle, som er i træ. Valget af materiale har ingen betydning for, hvor sikkert gitteret er – sikkerhedsgitrene i træ er lige så sikre som sikkerhedsgitrene i metal. Så materialevalget er en smagssag. Det samme gælder farven på sikkerhedsgitrene i metal, hvor du typisk kan vælge mellem sort og hvid, mens nogle gitre også findes i sølv.