Sikkerhedsgitter som rumdeler

Opdel et rum med et sikkerhedsgitter

Et sikkerhedsgitter er en rigtig god hjælp til at gøre dit hjem sikkert for dit barn, når han eller hun begynder at kravle rundt på egen hånd. Nogle sikkerhedsgitre kan du bruge som rumdelere, så du kan afskærme dit barn fra områder i hjemmet.

Det kan eksempelvis være smart, hvis du gerne vil afskærme en del af dit køkken, stue eller entré. Så kan den lille være i den børnesikrede del, mens du let kan passere sikkerhedsgitteret og være med på begge sider af gitteret.

Læs med og bliv klogere på, hvilke sikkerhedsgitre du kan bruge som rumdelere og hvordan.

Hvilke sikkerhedsgitre kan bruges som rumdelere?

Når du vil bruge et sikkerhedsgitter som rumdeler, skal du bruge et vægmonteret sikkerhedsgitter.

Det skyldes, at de vægmonterede sikkerhedsgitre er egnede til at blive forlænget og dække et bredt område. Det kan et presmonteret sikkerhedsgitter ikke, da presset ikke er stærkt nok, når gitteret skal kunne dække en længere strækning.

Alle BabyDan Flex og BabyDan OLAF sikkerhedsgitre er perfekte som rumdelere. Du kan købe dem i forskellige længder, og du kan tilkøbe ekstra forlængere og forlænge gitrene lige så meget, som du vil.

Sikkerhedsgitrene og forlængerne er meget fleksible og kan vinkles til at passe lige præcis dit behov. På den måde er der uendeligt mange måder at bruge gitrene på, så du kan helt sikkert finde et, der kan bruges som rumdeler i dit hjem.

Se alle BabyDan OLAF og BabyDan Flex sikkerhedsgitre 

Hvorfor bruge et sikkerhedsgitter som rumdeler?

Med et sikkerhedsgitter som rumdeler kan du skabe børnesikre områder, mens I alle stadig kan se og høre hinanden – uanset hvilken side af gitteret I er på.

Hvis du har et åbent køkkenalrum, kan det være en god ide at afskærme dit barn fra selve køkkenet. Så kan du sagtens lave mad uden at skulle bekymre dig om, hvor dit barn er og hvilke køkkenskabe han eller hun nu er i gang med at tømme. Samtidigt kan du let holde øje med dit barn på den anden side af gitteret.

Det kan også være en fordel at have et sikkerhedsgitter som rumdeler i stuen. Så kan du for eksempel holde din lille bandit væk fra stuens reoler og skabe, hvor der kan være mange spændende ting på hylderne og i skufferne, som dit barn ikke skal have fingrene i.

Du kan også bruge et sikkerhedsgitter som rumdeler foran entréen. Så kan du let holde dit barn på sikker afstand fra hoveddøren eller gangen, hvor der kan være mange ting, som ikke er for små børn. Det er eksempelvis ikke så sjovt, hvis dit barn kan få fat på de beskidte sko.

keyboard_arrow_up