Hurtig levering   -   Vi leverer dine varer indenfor 1-3 hverdage!

Sikkerhedsgitre til dør

Afskærm dit barn fra ikke-børnevenlige rum

Med et sikkerhedsgitter til døren kan du nemt og sikkert forhindre, at dit barn får adgang til rum, som ikke er børnevenlige.

Det kan også være en god ide at have et sikkerhedsgitter i terrassedøren, så dit barn ikke kan komme ud i haven uden opsyn.

En anden praktisk fordel ved et sikkerhedsgitter i døren er, at du kan holde døre åbne uden bekymringerne for, om dit barn har adgang til områderne bag døren. Så kan du sagtens lufte ud uden at risikere, at dit barn løber ud.

Læs med her og få en guide til, hvordan du vælger det helt rigtige sikkerhedsgitter til en dør.

Hvorfor er det vigtigt med et sikkerhedsgitter i døren?

Hvis du har behov for at afskærme et rum for dit barn, er et sikkerhedsgitter en enormt smart og sikker løsning.

Du kan bruge et sikkerhedsgitter til stort set alle slags døre, uanset hvor bred eller smal den er, og uanset om det er en terrassedør eller en dør ind til et værelse. Du skal bare huske, at BabyDans sikkerhedsgitre er beregnet til indendørs brug.

Husk også, at hvis du gerne vil montere et sikkerhedsgitter i en dør, så er det vigtigt, at du vælger et sikkerhedsgitter, som er beregnet til lige præcis det.

Der er nemlig forskel på, om et sikkerhedsgitter skal monteres i en dør, ved trappens top, ved trappens bund, rundt om en brændeovn eller igennem et rum som en rumdeler.

Se alle sikkerhedsgitre til dør 

Sikkerhed hele vejen rundt

Uanset hvilket sikkerhedsgitter du vælger at montere døren, kan du være helt sikker på, at gitteret ikke indeholder nogen former for sundhedsskadelige stoffer.

Alle BabyDan sikkerhedsgitre er faktisk så sikre, at dit barn sagtens kan sutte på dem uden at få kemikalier og andre uønskede stoffer ind i kroppen.

Om BabyDan

 

Hvilken type sikkerhedsgitter kan man bruge?

Du kan bruge både presmonterede og vægmonterede sikkerhedsgitre i en dør. Den ene slags er ikke mere sikker end den anden, så valget afhænger af, hvilken type sikkerhedsgitter du foretrækker.

Hvis du for eksempel bor til leje i en lejlighed, kan et presmonteret sikkerhedsgitter være et oplagt valg, fordi du undgår at skulle bore i dørkarmene eller væggen.

Hvis du bor i eget hus, kan et vægmonteret sikkerhedsgitter være en god løsning, hvis du ved, at I skal bruge sikkerhedsgitteret i døren i flere år.

Lær mere om presmonterede og vægmonterede gitre

Husk at måle!

Du skal altid huske at måle den døråbning (det vi kalder ”åbningsmålet”), som sikkerhedsgitteret skal dække. Så er du nemlig helt sikker på, at det passer. Det sikrer også, at du kan montere det korrekt, så det virker og passer bedst muligt på dit barn.

Når du skal montere et sikkerhedsgitter i en dør, skal du måle afstanden mellem dørkarmene. Langt de fleste sikkerhedsgitre skal monteres i indersiden af dørkarmene.

Nogle sikkerhedsgitre kan også monteres på ydersiden. Det gælder BabyDan EBBA, BabyDan ALMA, BabyDan Guard Me, BabyDan FlexiFit, BabyDan ELIN og alle BabyDan OLAF og alle BabyDan Flex.

Tip: Gør monteringen let med Onbox

Det er enormt vigtigt, at du følger vejledningen, når du monterer dit sikkerhedsgitter. Så er du nemlig sikker på, at det opfylder sikkerhedsstandarderne, og du undgår, at der kan opstå en potentielt farlig situation.

Vi vil gerne gøre det let som overhovedet muligt for dig at montere dit sikkerhedsgitter korrekt. Derfor har vi udviklet app’en Onbox, som giver dig trin-for-trin videoer, der guider dig igennem monteringen.

Du kan downloade Onbox gratis i App Store og Google Play.

Læs mere om Onbox

keyboard_arrow_up