FAQ

Har du et spørgsmål? Måske finder du svaret herunder. Vores FAQ er den hurtigste måde at få hjælp på. Her kan du læse mere om vores returpolitik, hvordan du betaler for din ordre og hvilke leveringsmetoder, vi har.

Hvis ikke du kan få svar på dit spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os på [email protected] eller +45 86 95 11 55. Så hjælper vi dig hurtigst muligt.

Varer

Vi har forhandlere i hele Danmark, så du altid kan komme ud og se en vare fysisk i en butik. 

Forhandlerliste

Når en vare lever op til en sikkerhedsstandard, betyder det, at den vare er godkendt efter de nyeste standarder, som myndighederne har fastsat.

For at blive godkendt skal varen igennem en lang række tests for at sikre, at varen kan holde til hverdagens forskellige brugsscenarier. På den måde kan du være helt sikker på, at en vare, som overholder sikkerhedsstandarder, er det mest sikre valg for dig og dit barn.

Alle vores sikkerhedsgitre og størstedelen af vores andre produkter overholder de nyeste og mest strikse sikkerhedsstandarder.

Derfor kan du være helt tryg ved, at produkterne er med til at passe rigtig godt på dit barn. Du kan læse mere om sikkerhedsstandarderne for vores BabyDan sikkerhedsgitre og mange andre BabyDan produkter på siden Sikkerhedsstandarder.

Bliv klogere på vores sikkerhedsstandarder

Hvis en vare er Oeko-Tex certificeret, betyder det, at den er helt fri for sundhedsskadelige stoffer.

Oeko-Tex er en forening af 18 uafhængige forsknings- og testinstitutter inden for økologiske tekstiler og læder i Europa og Japan. Oeko-Tex står for at lave de tests og retningslinjer som afgør, om et tekstil- eller lædervare er økologisk og fri for uønskede stoffer og kemikalier.

Oeko-Tex standard 100 er en af verdens mest kendte mærker for tekstiler. Så hvis et tekstil har mærket, kan du være helt sikker på, at ingen dele i tekstilet indeholder skadelige stoffer. Langt over størstedelen af vores tekstiler er Oeko-Tex standard 100 certificeret, fordi dit barns sikkerhed er det absolut vigtigste for os i Babydan.dk. Du kan for eksempel købe Oeko-Tex certificerede ponchoer og badeslag her.

Oeko-Tex' officielle

Hvis en vare er lavet af FSC certificeret træ, ved du, at du kan købe det med god samvittighed.

Det kan du, fordi det træ kommer fra en FSC-skov, hvor der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. I FSC-skove bliver dyr og planteliv også beskyttet og de mennesker, som arbejder i skoven, er uddannede og får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.

FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. FSC er den eneste globale mærkningsordning til træ, som har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, sociale organisationer og virksomheder verden over.

BabyDan er en FSC-certificeret virksomhed, fordi bæredygtighed og sikkerhed for den verden, som vores børn skal vokse op i, er vores hjertesag. Du kan eksempelvis købe BabyDan TORA sikkerhedsgitter, som er lavet af FSC certificeret bøgetræ.

FSC's officielle hjemmeside

Hvis du mangler en reservedel til dit sikkerhedsgitter, kan vi i nogle tilfælde hjælpe dig, ved at sende en ny til dig. Du kan kontakte os på [email protected].

Du skal dog være opmærksom på, at ikke alle reservedele kan udskiftes. For eksempel kan formonterede plastfittings ikke udskiftes, fordi de monteres under tryk og derfor vil sikkerhedsgitteret ikke leve op til sikkerhedsstandarderne efter en udskiftning af den del.

Hvis det lige præcis er den del, som du gerne vil have udskiftet eller mangler, bliver du nødt til at købe et nyt sikkerhedsgitter. Mangler du derimod et håndtag, kan det i nogle tilfælde godt udskiftes.

Kontakt os på [email protected] for at få hjælp til at vurdere det.

Nyhedsbrev

Du kan få vores nyhedsbrev ved at tilmelde dig det her på vores hjemmeside. Du skal udfylde tilmeldingsformularen med dit navn og e-mail.

Så kan du glæde dig til at modtage vores nyhedsbrev og blive informeret om vores seneste nyheder og blive endnu klogere på, hvordan du passer bedst på dit barn i hjemmet og på farten.

Hvis du ikke længere vil modtage vores nyhedsbrev, kan du nemt afmelde dig det.

Du skal scrolle helt ned i bunden af nyhedsbrevet og vælge ”Afmeld nyhedsbrev”. Klik på linket, som sender dig videre til en side, hvor du kan afmelde nyhedsbrevet.

keyboard_arrow_up