Hos BabyDan stræber vi efter at skabe produkter, der er så bæredygtige, at de kan blive Cradle to Cradle Certified®.

For vi mener, at sikkerhed kun giver mening, hvis vi også tager ansvar for det miljø, som børnene vokser op i, og den verden, som de vil overtage i fremtiden.

Som producent har vi et særligt ansvar for at sikre en ansvarlig produktion.
Vi er nødt til at forvalte vores ressourceforbrug omhyggeligt. Vi er nødt til at minimere vores miljøpåvirkning. Vi er nødt til at fremme og støtte social retfærdighed.

Vi bruger kravene til Cradle to Cradle Certified® som vores rettesnore i vores daglige arbejde. Vi bruger dem som vores målepunkter vi kan holde os selv op på i processen med at gøre vores produkter mere og mere bæredygtige hver dag.

Indtil videre har vi opnået
Cradle to Cradle Certified®-certificeringer for:

Alle BabyDans sikkerhedsgitre af metal og træ

Hele BabyDans sortiment af sikkerhedsgitre i metal og/eller træ har opnået Cradle to Cradle Certified® Bronze.

Det gør BabyDan til den første - og stadig den eneste - producent af Cradle to Cradle Certified® sikkerhedsgitre.

Se alle vores sikkerhedsgitre her

Æskerne til alle vores små sikkerhedsprodukter til hjemmet

Normal emballage kan bestå af op til 25 % lim, farve og andre kemikalier, som ikke kan genbruges.

Men alle æskerne til vores små sikkerhedsprodukter til hjemmet er Cradle to Cradle Certified® Silver, 100 % biologisk nedbrydelige, genanvendelige og efterlader ingen skadelige stoffer.

Se alle vores sikkerhedsprodukter til hjemmet her

Hvad betyder Cradle to Cradle Certified®?

Cradle to Cradle Certified Products Program er verdens mest ambitiøse og anvendelige standard for design og fremstilling af produkter i dag på måder, der muliggør en sund, retfærdig og bæredygtig fremtid.

Certificeringen er din garanti for, at produkterne er sikre, cirkulære og fremstillet på en ansvarlig måde.

I modsætning til andre certificeringer, som har tendens til at fokusere på en enkelt målestok for bæredygtighed, vurderer Cradle to Cradle Certified alle aspekter af produktdesign og -fremstilling ved at evaluere et produkts ydeevne på tværs af fem kategorier.

Cradle to Cradle Certified® gør det muligt for virksomheder at:

  1. Prioritere indsatsområder på tværs af fem kritiske aspekter af bæredygtighed (materialesundhed, produktcirkularitet, ren luft og klimabeskyttelse, vand- og jordforvaltning, social retfærdighed).
  2. At indføre køreplaner for forandring, fra produktinnovation til drift.
  3. Omdanne forretningsmodeller, systemer og samarbejde i hele værdikæden.
  4. Verificere bæredygtighedsresultater og måle fremskridt.
  5. Lede industriens omstilling mod en sikker, cirkulær og retfærdig fremtid.

Cradle to Cradle Certified er en uafhængig produktcertificering, der er udstedt af Cradle to Cradle Products Innovation Institute.

Virksomhederne skal samarbejde med et uafhængigt vurderingsorgan for at vurdere og verificere et produkts ydeevne på tværs af hver af Cradle to Cradle Certified-kategorierne. Og Cradle to Cradle Certified-certificeringen skal fornyes hvert andet år.


Hvordan arbejder BabyDan med disse fem kritiske områder?

Material health

Vurderingen af kemikalier og materialer i produkter spiller en vigtig rolle i BabyDan's bæredygtige udvikling for at beskytte menneskers sundhed og miljøet .

For at skabe sikre arbejdsforhold kører vores maleanlæg med "grønne kemikalier", der er dokumenteret uskadelige.

BabyDan sikkerhedsgitter er fremstillet i overensstemmelse med REACH-reglerne, PVC-fri og pulverlakeret udelukkende med brug af afgaset plastmateriale, som den menneskelige organisme ikke optager. Det betyder, at dit barn ikke udsættes for farlige kemikalier, når det køler sine gummer mod metallet.

Product circularity

Optimering af materialer, så de kan understøtte genbrug, herunder cirkulær indkøb og cirkulært design, er en vigtig del af det, som bæredygtighed betyder for os. 

Vi overvåger nøje vores forbrug af vand, elektricitet og råmaterialer, og vi genbruger så meget som muligt. Håndteringen af plastik er sat i faste rammer, hvor vi sorterer alle materialer og bruger overskydende plastik fra vores produktion til støbning.

Vi har bygget og indarbejdet et lukket vandkredsløb. Det vand, vi bruger i vores produktion, bliver renset, genanvendt og genbrugt gentagne gange. Hver eneste dråbe tæller. 

Clean air & climate protection

BabyDan optimerer hele tiden produktfremstillingen for at minimere vores indvirkning på luftkvaliteten og støtte den vedvarende energiforsyning samt sikre en positiv balance i de klimaforandrende drivhusgasser. 

Skovene er planetens lunger. Træer filtrerer den luft, vi indånder, og det vand, vi drikker. Vi er klar over, at vi har brug for en verden rig på skove for at bekæmpe klimaforandringer, og derfor er vores sikkerhedsgitre i træ fremstillet af træ fra FSC-skove.

Den elektricitet, vi bruger i BabyDan-produktionen, er CO2-neutral strøm leveret af danske vindmøller. Vi optimerer vores processer for at reducere energiforbruget til køling både direkte og indirekte.

For at støtte elbilsinfrastrukturen har BabyDan installeret opladere, så medarbejdere og gæster bekvemt kan oplade deres biler.

Water & soil stewardship

Vi sikrer optimering af produktfremstillingen for at beskytte vandområder og jordøkosystemer og sikre, at rent vand og sund jord er tilgængeligt for mennesker og alle andre organismer.

Vi ønsker at hjælpe med at løse det mest udbredte problem, der påvirker havmiljøet. For at sikre, at ingen plastik ender i naturen, har vi filtre på vores afløb, og vi arbejder systematisk på at forebygge plastikforurening.

BabyDan er et aktivt medlem af Operation Clean Sweep for at sikre, at plastaffald bliver genanvendt, og at ingen plastik fra vores produktion ender i økosystemerne. Desuden støtter vi Plastic Change. Miljøorganisationen gør en stor indsats for at knække kurven for den stigende mængde plastaffald.

80 % af de landlevende arter lever i skove, og mere end en milliard mennesker er afhængige af skovene for deres levebrød. For at beskytte naturen og jorden er BabyDans sikkerhedsgitter i træ FSC-certificeret. Dette sikrer sporbarhed og er med til at beskytte skovene for fremtidige generationer. 

Social fairness

Optimering af produktfremstillingen for at overholde menneskerettighederne og anvende fair og retfærdige forretningsmetoder er vores måde at sikre social retfærdighed på.

BabyDan sikkerhedsgitter af træ er FSC-certificeret. FSC giver os også garanti for, at de mennesker, der arbejder i skovene, er sikret ordentlige arbejdsforhold og rimelige lønninger.

BabyDan er revideret og godkendt i henhold til SMETA (Sedex Members Ethical Trade Audit) og støtter alle vores partnere i forsyningskæden i at opfylde vores høje krav til miljøsikkerhed og sikre arbejdsforhold. 

Læs mere om Cradle to Cradle Certified

Cradle to Cradle Certified® er et registreret varemærke tilhørende Cradle to Cradle Products Innovation Institute. Hvis du vil vide mere om Cradle to Cradle®, kan du gå til www.c2ccertified.org


Men Cradle to Cradle Certified er ikke den eneste certificering, som vi har opnået

Det arbejde, vi lægger i at skabe bæredygtige produkter ved at sikre ansvarlig produktion, er ikke kun begrænset til kravene i Cradle to Cradle Certified.
Vi har tilmeldt os mange andre certificeringsprogrammer for at sikre, at vi altid lever op til en lang liste af ambitiøse mål for bæredygtig og ansvarlig produktion.

Det betyder, at vi også har opnået følgende certifikater:

Alle vores sikkerhedsgitre i træ er FSC® 100 % certificeret (FSC-C130052).

Når du køber sikkerhedsgitter af træ, der er FSC-mærket, betyder det, at du er med til at sikre ordentlige forhold for alle parter i processen fra skov til sikkerhedshegn.

Du er med andre ord med til at sikre hensynet til plante- og dyrelivet og til, at der ikke fældes flere træer, end skoven kan klare.

Samtidig sikres det, at alle de mennesker, der er involveret i træfældning, transport og produktion af træet, er sikret en ordentlig løn og gode arbejdsvilkår.

Læs mere her

Alle vores madrasser og lagner er Oeko-Tex certificeret

BabyDan's udvalg af madrasser og lagner er primært rettet mod børn mellem 0-3 år, og derfor er vi her hos BabyDan nødt til at sikre, at vores produkter er helt sikre for vores kunder.

Derfor er alle BabyDan's madrasser og lagner Oeko-Tex certificeret.

Oeko-Tex er et verdensledende registreret varemærke, der fungerer som din garanti som forbruger for, at et produkt ikke indeholder stoffer, der er skadelige for menneskers sundhed eller miljøet.

Læs mere her

BabyDan er ISO 14001-certificeret

Certificeringen er et bevis på, at BabyDan som virksomhed har ressourcerne til at reducere sit miljømæssige fodaftryk, og at vi overholder vores miljømæssige forpligtelser.

Det betyder, at BabyDan arbejder seriøst med miljømål og for at minimere vores miljømæssige fodaftryk samt reducere forurening, affald og uønskede emissioner til miljøet.

ISO 14001 er den mest anerkendte internationale standard for miljøledelsessystemer.

Læs mere her

BabyDan er SMETA-revideret

BabyDan er revideret af SMETA med hensyn til socialt ansvar og etisk forretningsførelse.

SMETA arbejder mod korruption og tvangsarbejde og stiller en række krav til virksomheden. Det er din garanti for, at både vi og vores leverandører arbejder for ligestilling, frihed, sundhed og rettigheder for medarbejderne. Som forbruger kan du ikke kun have tillid til vores produkter, men også til den måde, de er fremstillet på.

Læs mere her

Alle vores emballager er Der Grüne Punkt-certificeret

Mærket "Der Grüne Punkt - Duales System Deutschland GmbH" er et af de mest kendte miljømærker i verden.

Det betyder, at den producent eller forhandler, der med sender emballage i omløb med sine produkter, påtager sig ansvaret for bortskaffelsen af den tomme salgsemballage, og at emballagen kan bortskaffes på en bæredygtig måde.

Og det gælder for alle vores salgsemballager. De er alle forsynet med "Der Grüne Punkt". Kig efter logoet på emballagen.

Læs mere her

keyboard_arrow_up