Sikkerhedsprodukter i Cradle to Cradle-emballage

Vær med til at passe på miljøet med vores serie af sikkerhedslåse og andre små sikkerhedsprodukter, som er udviklet med fokus på bæredygtighed og sikkerhed.

Vores sikkerhedsprodukter er pakket i 100% bionedbrydelige æsker, så du efterlader ingen skadelige kemikalier eller andre uønskede stoffer i vores jord, når du smider æsken ud. På den måde kan du både passe godt på dit barn og vores jordklode.

Sikkert, mere grønt og brugervenligt

For os hænger godt design sammen med ansvarlighed for både miljø og mennesker. Vi har undersøgt muligheden for at gøre brug af fornybare ressourcer både i produkt og indpakning. Med udgangspunkt i bæredygtighed har vi udviklet en serie af sikkerhedsprodukter til børnesikring af hjemmet.

Her kan vi bl.a. nævne vores BabyDan hjørnebeskyttere, som er fremstillet af biobaseret og genanvendeligt materiale. Produktet er 100% biobaseret og det reducerer i den grad brugen af fossile brændstoffer og udledningen af drivhusgasser.

Sikkerhed skal være sundt

Hos BabyDan tager vi sikkerhed meget alvorligt – især når det gælder børns sundhed. Vi arbejder konstant på at reducere brugen af kemi i vores produkter og at undgå udledning af farlige stoffer under produktionen af produkterne.

Vores produkter er så vidt muligt fødevaregodkendte og der anvendes ingen skadelige kemikalier. Det betyder, at dit barn sagtens kan sutte på og bide i produkterne, uden at få nogen former for sundhedsskadelige stoffer ind i kroppen.

Vi ved, at børn slikker på og bider i det meste for at lære og udvikle sig. Derfor er det meget vigtigt for os, at børn kan gennemgå udviklingsfaserne, uden at du som forælder skal være bekymret for barnets sundhed og sikkerhed. For at undgå hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer er alle vores sikkerhedsprodukter testet og godkendt fri for Bisphenol A, ftalater og PVC.


Pakket i verdens mest miljøvenlige æsker

BabyDans små sikkerhedsprodukter er pakket i Cradle to Cradle Certificerede æsker, som er 100% bionedbrydelige og 100% genanvendelige.

I normale tryksager består op til 25% af emballagen af lim, farver og lignende, som ikke kan genbruges. Det står i klar kontrast til vores Cradle to Cradle Certificerede æsker, som overholder de strengeste krav til både produkt og processer.

Faktisk vil æsken, hvis du sætter den i jord, blive opløst inden for 7-8 uger. Selv installationsvejledningerne er trykt på Cradle to Cradle Certificeret papir og er, ligesom æskerne, helt fri for skadelige stoffer.

Alt indgår i naturens kredsløb efter brug, intet går til spilde, alt er en ressource. Det synes vi er sikkerhed og bæredygtighed på højeste niveau.

Bliv klogere på vores arbejde med Cradle to Cradle


BabyDan Supreme – så er du godt dækket ind

De fleste førstegangsforældre (og andengangsforældre, tredjegangsforældre, osv.) er ikke opmærksomme på de mange farer, der kan opstå i hjemmet for deres børn.

Baseret på vores viden om de mest almindelige ulykker i private hjem, har vi sammensat vores nye startersæt BabyDan Supreme.

BabyDan Supreme er et startsæt, som skal gøre en sikker start så let som muligt. BabyDan Supreme består af 8 af vores allerbedste små sikkerhedsprodukter, der er udvalgt til at give familier med små børn et all around-sæt.

Sættet inkluderer BabyDan vinduessikring, en Anti-tip sikring, der forhindrer møbler i at tippe. Multilåsen, der sikrer skuffer, døre, vaskemaskinen, mikroovnen og endda toiletter. Også BabyDans første biobaserede produkt fremstillet i Danmark er inkluderet.

Lige som de øvrige små sikkerhedsprodukter har startersættet 100% bionedbrydelig og Cradle to Cradle certificeret emballage. Alle skadelige kemikalier og tungmetaller er udelukket fra produktion af papir, pap, blæk, lim og lignende. Der er også kun brugt træ fra bæredygtige FSC-skove.

Uanset om æsken genanvendes gennem det etablerede papirindsamlingssystem eller indgår i naturens cyklus som kompost, efterlader den 0% skadeligt affald.

Lær mere om hvordan du børnesikrer dit hjem


Skab et sikkert hjem for de små

Sikringer til hjemmet kommer ofte næsten nederst på indkøbslisten, når der skal købes ind til den lille ny. Faktum er, at der i hjemmet sker flere ulykker, som involverer små børn, end nogen andre steder.

Faktisk kan mange potentielle farer relativt nemt elimineres med de rette sikkerhedsprodukter. Det er vores håb, at vi bl.a. gennem vores fortællinger om BabyDan sikkerhedsprodukterne i miljøvenlige æsker, kan udbrede bevidstheden om de farlige situationer, der kan opstå for små børn - både i deres eget hjem, hos bedsteforældre og på besøg hos andre. 

Lær mere om vores arbejde med FN's verdensmål


keyboard_arrow_up